Neanders Jazzband
Jazzband - New Orleans stilen
Neanders Jazzband blev startet på Åbenrå Statsskole i august 1978 under navnet State School Stompers.
I 1981 blev vi enige om at ændre navnet til Neanders Jazzband, da der ikke længere var nogen relation til Statsskolen.
Besætningen har i alle årene været forholdsvis stabil, og orkesteret består i dag af følgende:
Per Neander Kristensen (siden 1979): Trompet og vokal
H.C. Rosendal (siden 1978): Klarinet, altsaxofon og vokal
Jens Agerholm (siden 2000): Trombone
Chris Vagn-Hansen (siden 1978): Banjo, guitar og vokal
Henrik Bay Møller (siden 1986): Kontrabas og vokal
Claus Christensen (siden 1978): Trommer
Neanders Jazzband spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleans stilen, men vores repertoire indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock'n roll perioden men alt sammen udført med det særlige Neander-touch.
Neanders Jazzband har i årenes løb optrådt stort set overalt i Danmark med undtagelse af det nordligste Jylland samt på Bornholm.
Herudover har orkestret optrådt i Tyskland, England, Sverige, U.S.A, Malaysia
Neanders Jazzband spiller til mange forskellige typer af arrangementer, og det er deres opfattelse, at musikken passer ind i mange forskellige sammenhænge af såvel privat som offentlig karakter.
En særlig type koncerter skal nævnes her, og det er kirkekoncerter, som Neanders Jazzband har spillet både alene og med de amerikanske sangerinder Jan Harrington og Lillian Boutté. Med Lillian Boutté var vi fast i årene fra 1995-2000 hver vinter i januar-februar på kirkekoncerttourné i Danmark.
Fra november 2008 er de startet på et samarbejde med Tricia Boutté som stammer fra New Orleans - ligesom sin tante Lillian Boutté. Tricia er desuden nært beslægtet med Mahelia Jackson.
I 2008 kunne orkestreti fejre 30 års jubilæum som blev markeret med en ny CD "Street" samt deltagelse på Genting International Jazzfestival i Malaysia.
Neanders Jazzband har i årenes løb indspillet en række kassettebånd ( det er en slags mp3 afspiller, som man brugte i gamle dage, hvor lyd kan optages og afspilles på magnetbånd) og cd'er:
1) Neanders Jazzband 1988 (1988) (magnetbånd - udsolgt)
2) Live (1991) (magnetbånd)
3) Oh didn't he ramble (1992) Udsolgt
4) Bugle Call (1995)
5) Jubilee (1998)
6) Gospel Night (med Lillian Boutté) (1998)
7) Gumbo (2003)
8) Street ( 2008)
Neanders Jazzband bestræber sig på altid at leve op til sit motto
- fordi musik skal være levende….
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Neanders Jazzband er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Neanders Jazzband
For booking af Neanders Jazzband ring til jazzorkestre.dk - Tlf. 7020 3648